Sider

Av for den, for et nærvær

20 januar 2010

Holger kan trods sine 6 måneder endnu ikke trille (troede jeg)
Tirsdag morgen kl.7 lå han derfor, som så mange andre morgener, alene inde i vores seng, mens jeg var ude i stuen sammen med Alberte. Jeg registrerede at han var vågnet fordi jeg kunne høre ham snakke, men skulle lige.... inden jeg gik derind. Pludselig kom lyden, den lyd det siger når et lille barnehoved rammer gulvet ( og nej jeg var ikke i tvivl om at hovedet ramte først) hurtigt efter kom skriget, heldigvis! Jeg for selvfølgelig ind og samlede en skrigende Holger, med en rød bule i panden,op.
For at være helt sikker ringede jeg til skadestuen, nok mest for at få en anden til at sige at "det sker hele tiden og du skal bare holde lidt ekstra øje med ham" men nej de ville gerne se ham. Jeg fik lynhurtigt afleveret Alberte og ringet til en veninde, for at rykke vores formiddags aftale en time, og kørte så på skadestuen, overbevidst om at de ville konstatere at han var ok og sende os hjem, med beskeden om at være opmærksom på de almindelige tegn på hjernerystelse. Men igen tog jeg fejl. Vi blev indlagt til observation i 24 timer, så stod jeg der, uden tøj og tandbørste og med en anelse gylp, grød eller andet u-definerbart på skjorten, fordi jeg ikke havde regnet med jeg behøvede at tage overtøjet af. Og ja jeg ved det var ligemeget, men alligevel, jeg kunne da godt have nået at tage en ren t-shirt på, det havde været mere tjekket når jeg nu i forvejen var hende der moderen, der havde "smidt" sin søn på gulvet.
Hver time kom Ellen, den søde SOSU-assistent og tjekkede hans puls og reaktionsevne og spurgte til hvordan jeg vurderede hans tilstand. Allerede kl 21 fik vi heldigvis "lov" at tage hjem fordi alt havde været ok hele dagen.
Holger hyggede sig på sygehuset, han havde det jo godt og var sammen med en mor, der med sort sort samvittighed, bar rundt på ham, legede, sang og nussede, alt han orkede i stive 12 timer, uden der skulle vaskes et enkelt stykke tøj, tjekkes en mail, leges med en storesøster eller vendes børneopdragelse eller politik med en far.
Det var synd han faldt ned og jeg er taknemlig for der ikke skete ham noget. Men hvor var det skønt at være rigtig nærværende i så lang tid. Jeg ved godt han har godt af at lege selv og alt det der, men jeg ved også, at jeg i min iver for at nå en masse kan glemme ham lidt, fordi han faktisk er ret god til at ligge selv.
Det er vist næsten overflødigt at fortælle at jeg i dag har leget rigtig meget med Holger, og det er sikkert også overflødigt at fortælle at det har været skønt.
Budskabet må være at jeg har lært noget, altså udover, at jeg ikke skal lade ham ligge alene i vores seng.
Desuden fik jeg også den lille oplevelse med, at det er et lille problem, at han ikke altid vil sove om natten . Det er pisse (undskyld mig) irriterende og alt muligt andet, men når man har set de små syge børn, der også er på en børneafdeling, så er det altså til at leve med, at underholde en frisk dreng til kl.22 og amme 4- 5 gange om natten.

10 kommentarer:

  1. Hej Heidi - puha, sikke en omgang! Nogen gange sker deres udvikling bare i kvantespring (eller i dette tilfælde fald :-)) og hvor er det bare svært at følge med - vigtigt at du ikke punker dig selv m. skyld, og godt at der ikke skete ham noget. Mange tanker herfra - Lisbeth

    SvarSlet
  2. Godt der ikke skete noget !
    Med ham.
    For der skete jo noget med dig :-)

    SvarSlet
  3. Godmorgen Heidi. Sikke en omgang. Jeg kunne forestille mig at det var en stor forskrækkelse at høre bumpet - noget vi alle frygter, og noget der kunne være sket for alle (i hvert også mig)..

    Dejligt at alt gik godt - forhåbentlig kan du lægge den dårlige del af oplevelsen bag dig nu.
    Hav en god dag - Christina

    SvarSlet
  4. Sikke en historie, men godt han er okay :)

    SvarSlet
  5. Åhh - hvor jeg bare kender det! Da min største søn Magnus var 14 dage gammel, kom jeg til at "vippe" ham ud af liften, på vej ind af en dør, hvor jeg skubbede liften med knæet - og så gled den ene strop ud af min hånd. Han nærmest rullede ud af liften og ned på gulvet - heldigvis pakket ind i flyverdragt og dyne - og han landede ned på nogle sko, men han skreg som en stukken gris - og suk, jeg stod der som førstegangs mor med hormonerne uden på tøjet og hylede nærmest højere end sønnemand. Jeg var ulykkelig - heldigvis skete der ikke noget med ham, men der knækkede en lille del af mit hjerte - og samvittigheden var sort!
    Og Linus har også lavet trillenummeret - ned fra sofaen (da han var 2½ mdr - der troede jeg virkelig ikke han kunne trille !!! ) Så jeg gik i bad, og han lå på sofaen - og så bang! Åh, jeg får helt ondt i maven når jeg skriver det her - dårlige minder...
    Men heldigvis så er vores børn ikke lavet af glas - de kan godt tåle de skrammer livet nogen gange giver - og heldigvis for det ;o) Jeg ved hvordan du har det, sender dig et kram - og er sikker på at Holger aldrig nogensinde klandrer dig for det ;o))) Ha en rigtig dejlig dag.

    SvarSlet
  6. For f.... Heidi, hvor er jeg ked af at høre om din dag her. Men dét der har vi alle prøvet, selvom at det ikke letter på dine følelser... Det gør så ondt, at man har været så DUM!!! Min Marie røg engang ned på gulvet, da hun stod på toilettet. Vi børstede tænder.. Knas sagde det på gulvet - jeg troede hun havde fået kraniebrud - jeg stod lige ved siden af. Hun var 1 år. Jeg var rystet og skammede mig enormt. Det var heldigvis ikke sket noget..

    Men hvor er det dejligt at sygehuset tager det seriøst!!! og indlægger jer!

    SvarSlet
  7. Da min datter var ca. et halvt år trillede fik jeg prisen som årets dårlige mor, da hun på samme dag først trillede ned fra sengen og senere faldt ned fra puslebordet.... Nøj, hvor havde jeg det dårligt! Det skete heldigvis aldrig igen :-)

    SvarSlet
  8. Dejligt han er ok - og ja, lidt mere nærvær kunne vi alle måske godt have af i en ellers meget travl hverdag. Kh. Rikke

    SvarSlet
  9. Tak for Jeres kommentarer, hvor er I søde allesammen. Jeg kan høre vi ikke er den eneste familie det er sket for.

    SvarSlet
  10. Det er jo bare sådan noget som sker, og hvor er jeg glad for at han ikke kom noget alvorligt til!

    Jeg har ofte ænkt på senariet. Har en lille mand på 4 måneder, og jeg tør ikke lade ham alene på puslepladsen længere, men gør det jo ofte i sengen som dig... Så nu vil jeg lære noget af din oplevelse! :)

    SvarSlet