fødselsdagsgave til farmor

Da farmor blev 60år gav Alberte og Holger hende en bog. Den var fyldt med tegninger og fotos og bestilt her. Leveringen gik hurtigt og produktet var fint og så er de ret søde og sjove at maile med.

Det vi gjorde var at tage nogle skønne sommerbilleder af Alberte og Holger og de tegnede begge nogle søde tegninger. Farmor er glad for blomster, så Alberte tog de fineste blomsterbilleder som blev blandet med billeder af dem og deres tegninger. Hvis man vil kan man skrive tekst under billederne.  Det ville vi. Her dikterede de små kærlighedserklæringer til deres elskede farmor, ikke under alle billeder, men hvor vi syntes.  Det blev en rigtig fin bog, der blev godt modtaget, måske kan man bruge ideen til en julegave.

Alt det der er produceret af børn

Før jeg fik børn havde jeg svært ved at forestille mig hvad jeg skulle gøre af alt det de sikkert ville komme slæbende med af tegninger og hjemmelavet pynt. Jeg har børn der er bidt af, som Alberte ville udtrykke det, skabe ting. Derfor får vi rigtigt meget indenfor dørene. Noget af det har en kort levetid. Andet bliver en del af hjemmet og vores traditioner. Egentlig synes jeg (mod forventning) det er ganske hyggeligt, jeg synes det er rart at de har lavet er fremme og med til at afspejle at det er et fælles hjem vi har. Samtidigt kan jeg dog bedst lide, når vi kan få det til at passe lidt ind i, hvad vi ellers har fremme.

På et tidspunkt arbejdede Alberte med ugler i SFO og skole, det har sat sine præg på vores hjem
Lige nu fortæller hun de arbejder med blinde (vist mest i lektiecafe) det er jeg spændt på om man kommer til at kunne se herhjemme om et par uger.

Albertes akvarel er flyttet ind ved siden af Karens fine tegning, som jeg ikke har taget mig mod til at farvelægge endnu

Uglen i træ og kobber, som egentlig er en "hængeugle" er i anledning af julen, flyttet sammen med en lysestage i læder min veninde har lavet og de skønne orange bær

jul i stuen

1. december pynter vores husnisser op på børnenes værelser. Det er fast. Resten af huset er det som regel mig der sørger for. Jeg syntes først jeg havde tid i går, så først der, blev min kasse med julepynt fundet frem. Jeg har ikke meget pynt, men det jeg har betyder noget for mig, så det er altid et glædeligt gensyn af få det op ad kassen.

Meget af vores pyntning til jul handler egentlig om at få stille noget af det pynt vi allerede har på nye måder/pladser. Derfor starter jeg også altid med at samle nips og sager på vores spisebord. Bagefter fordeler jeg med lidt pynt indimellem.

En ting er dog fast og det er rundstokken i vores vindue mod vejen. Faktisk er rundstokken blevet permanent, men pynten hører julen til. Hvert eneste stykke pynt betyder noget særligt og jeg er altid lidt nervøs for det fine porcelæn når jeg hænger det op. Grisen er nok 10 år gammel og et af de første rigtige stykker julepynt jeg købte. Hjertet har jeg fået af dygtige Christina. Englen er ny og en gave fra en vens søde moster, der lige syntes den passede til mig. Så bliver jeg glad.

så blev det jul

det er længe siden sidst, men jeg fik sådan lyst til at blogge da jeg læste søde Mettes indlæg, som i den grad mindede mig om alt det gode der kan følge med en blog.

Vi har fået taget godt og grundigt hul på december. For os starter julen første søndag i advent og som regel aldrig før. Alligevel har vi allerede spist æbleskiver og risengrød, set julekalender, læst julehistorier, lavet dekorationer, konfekt, pyntet op og klippe klistret, og vi er slet ikke færdige endnu.

lidt mere Strynø

Strynø og ganske særlige billeder

Jeg elsker at gense billeder, særligt dem der går lige i hjertet og bliver særlige favoritter, et af hjertebillederne er moster og Alberte på kajen på Strynø.

Strynø

Jeg har mange fine billeder fra Strynø, jeg synes Strynø er så fin at detaljerne fortjener god plads, så jeg har bestemt at sprede dem lidt ud.