At have ordet i sin magt

Her til morgen vågnede Alberte kl.5.40. jeg forsøgte at argumentere for hun skulle sove videre. "Det er nat" "du må sove inde ved mig" "du kommer ikke op nu" osv. osv lige indtil Alberte trak trumfkortet. "jeg er sulten" nå men det kunne jeg ikke så godt argumentere imod, så op måtte vi! da vi var oppe og havde fået gnedet øjenene og stod i køkkenet og jeg spyrgte hvad hun kunne tænke sig så var svaret:
Jeg er ikke så sulten endnu, men jeg kan jo se en film for vi er jo stået op" hmm.......... og sådan fortsatte hun faktisk med gode argumenter indtil vi skulle afsted

"jeg kan ikke finde mit gode humør, så jeg tror at jeg hellere må blive hjemme ved min mor"

Mig til Alberte "nej hvor jeg elsker dig"
Alberte "du skal ikke sige jeg elsker dig hele tiden"
Mig "hvad skal jeg så sige"
Alberte "du skal sige, du må få en slikkepind Alberte"
Mig "Alberte vi skal til at køre så du skal lige have støvler på"
Alberte " Ja men man kan altså også lige sidde her og tegne hjerter med sin mor inden man skal afsted, det kan man altså godt"
Og ja hvad er der at sige til det andet end, det kan vi vel godt så....