Sider

Tillykke

03 november 2009

Vi har haft fødselsdag i huset. Alberte er blevet 3 år, sikke en dag og sikke et menneske. Jeg har engang hørt Hella Joof sige at vores børn er de mest fantastiske mennesker vi kommer til at møde i vores liv, jeg tror hun har ret.

Alberte er et lille menneske på knap 1 meter, men noget ganske særligt.
Hun har klare blå øjne, der både kan smile, lyne og blive fyldt af tårer når verden er uretfærdig eller når hun synger dramatiske sange.
Hun har fine røde læber, der fuldstændigt fejlfrit og lige pludseligt kan finde på at forme ordene " jeg elsker dig altså mor"
Hun har perfekte små fingre der på få sekunder kan klippe et blad i atomer.
Hun har bløde arme der akkurat kan nå os om halsen på den helt rigtige måde.
Hun har runde ben fyldt med blå mærker, der på forunderlig vis løber den anden vej når vi siger kom.
Hun har en fast stemme, der på rette tid og meget bestemt kan fortælle "her i huset råber vi ikke af børn"
Hun er fantastisk, og det bedste af alt er at det netop er os der har fået lov at møde hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar