2 mod 2

Først vil jeg lige slå fast at jeg selvfølgelig, som næsten enhver anden blogger med respekt for sig selv, har vintage tapet og selvfølgelig lækkert papir liggende, enkelte steder er det også kommet op herhjemme på vægge og møbler, men til trods for at jeg ofte bliver fuldstændigt "forført" når jeg kigger med hos andre, ejer jeg altså ikke tapet på hverken ruller eller flader af hverken fugle i hånds, smile rynkende eller frøken frydske dimensioner. Ej heller synes jeg, vi taler meget om tapet herhjemme (måske papir, må jeg dog indrømme) Alligevel fandt følgende lille ordveksling sted i søndags.
Lad mig lige opridse konteksten.
Jeg er ved at lave en lille samling tapet/papirstykker til en kær veninde der ønsker sig "blogger sættekassen" :). Jeg tænkte at jeg ville lave et lille kit til hende, så hun kan komme igang. Disse dejlige stykker tapet skulle selvfølgelig afleveres stadsmæssigt og hvad ville være bedre til formålet end en fin dåse med vintage tapet. Denne dåse skulle selvfølgelig også laves og Alberte og jeg stod ved køkkenbordet og puslede. Det er så her følgende kommentar kommer fra min 3 årige datter (næsten uden tapet på værelset).
"jeg håber ikke den der er til mig, jeg er altså ved at være træt af det tapet"
Så fik jeg den ! og selvom det ikke er noget vi snakker meget om, ved jeg med sikkerhed hendes holdning deles af den ene mand i huset. Heldigvis holder Holger med mig, indtil han selv siger noget andet, basta!