Sider

Har du lyst at redde barnet

05 september 2010

Alberte og jeg har været på indsamling i dag, det var alletiders tur med skønt solskinsvejr og glade givere.
Et sted blev Alberte budt på frokost pizza, en aldeles vidunderlig variant for en meat lover. Der var ikke sparet på noget og hun var så sød da hun sad på kantstenen og nød stykket med oksekød, skinke, pølser og bacon :)
Alberte gik med indsamlingsbøssen og arbejdsfordelingen var klar. Jeg ringede på og hun spurgte "har du lyst at redde barnet" (en formulering hun selv havde valgt, må jeg hellere understrege)
Jeg var så stolt, fordi hun kan, det synes jeg er sejt, også at hun faktisk synes det var ok at ikke alle havde lyst til at give. Men selvom jeg var stolt, tænkte jeg meget over om det var ok. Er det ok at sætte et barn til at samle ind? vi mødte kun søde mennesker og kun enkelte sagde nej tak, men helt ærligt, havde de næsten mulighed for andet når der står et lille barn på knap 4 år og spørger om de vil redde børn? Jeg er glad over vores lille indsats, men har altså lidt blandede følelser over vores min fremgangsmåde.



Iøvrigt har jeg været på møntvaskeri i dag, lang historie der omhandler, bøvl med vores el i kælderen,  2 opkastende børn og en masse vasketøj.
Nå men jeg var nødsaget til at smutte på vaskeri for at få bund i bunkerne. Faktisk er det et fantastisk koncept, jeg smuttede alene hjemmefra med god samvittighed, havde jeg været tjekket havde jeg selvfølgelig taget et magasin og en god kop kaffe med.
Eneste minus var prisen! 48 kroner for en maskine, men så var det nu også med vaskepulver.

9 kommentarer:

  1. Ufint trick? Måske.
    Men når det er i en god sags tjeneste, kan jeg nu godt se mellem fingre med det.
    Mange hilsner,
    Ida

    SvarSlet
  2. Hmm ja kan godt se din tvivl, men synes nu alligevel at det er okay. Lige der er de jo nød til at tage stilling til og de vil hjælpe børn i nød. Din datter spørg jo bare for dem der ikke selv har mulighed for det. Passer jo egentligt meget godt at et barn spørge for et andet barn.

    SvarSlet
  3. Jeg synes simpelthen det var helt ok.. Der er også forskel på hvad man samler ind til når man har børn med, og om man er ude at prædike et el andet.. Det her er jo i en rigtigt go sags tjeneste, og jeg er sikker på at alberte også har lært og kan forstå at ikk alle børn har det så godt som hende.. Og så formuleringen... DEN er go.. :)

    SvarSlet
  4. Her var det en lille gut i klapvogn, der fik mig til at donere 11,50kr. (mange penge, når man i 6 år har været på SU). Jeg plejer ellers aldrig at give når der samles ind, men i går gjorde jeg.
    Mon det var fordi den bette dreng så SÅ sød ud eller var det mon fordi jeg bare var i humør til det? Aner det ikke, men bare rolig - jeg tænkte slet ikke over om der var luskethed bag den klapvognsskubbende far - og ja, det var jo i den gode sags tjeneste.

    SvarSlet
  5. He he søde, vil gerne have mødt dig på møntvaskeri:-)
    Ellers kunne du nu sagtens have fået det klaret ganske gratis her, så hvis der stadig er bøvl med jeres el, siger du bare til!! Måske min mand kan hjælpe med det el??

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er SÅ sejt at I har doneret jeres formiddag til den gode sag, og jeg synes også det er helt okay at Alberte har været med:)

    God aften til jer:)

    /Tine

    SvarSlet
  7. Jeg synes det en rigtig god ide at inddrage sine børn i arbejdet for et godt formål. Håber I havde en hyggelig formiddag.

    Kh Shina

    SvarSlet
  8. Jeg kan godt forstå dine tanker. Men tænk hvad dit barn har lært af det. Og ikke på den der tvangsagtige " du skal spise op, tænk på de små børn i afrika måde. " Men på den rigtige gode " hvad kan jeg gøre " måde. Super flot. Mon ikke der var røget ekstra penge i, hvis i var kommet forbi mig :-)

    SvarSlet
  9. Hej og tak for jeres kommentarer og opbakning.
    Jeg var faktisk ikke i tvivl om at Alberte skulle med, men mere om det der med at hun "førte" ordet. Men selvfølgelig skulle hun med, jeg havde min helt egen dagsorden i forhold til at lære hende lidt om social ansvarlighed :) Jeg ved nu ikke om det lykkedes hun taler mest om pizzaen :)

    SvarSlet