Sider

knæhøjkarse nu med mening

10 september 2010

Der er nye tider på vej her på bloggen, uden jeg iøvrigt er blevet liberalist af den grund ;) Måske kommer de nye tider kun til at handle om bloggens udseende. Ikke desto mindre har jeg fået lyst til at dele nogle tanker jeg har omkring MIN blog. Tankerne har været der længe, men den endelige motivation til at sætte dem på skrift er affødt af den debat, der har været igang om blogetikette forskellige steder.Jeg vil ikke forholde mig til hvad andre mener og gør, eller hvad der generelt er god blog etikette. I stedet vil jeg forholde mig til mig selv, hvordan jeg blogger, bare lige så I ved hvor I har mig ikke!
En af de ting de er blevet omtalt i debatten er "kendis bloggere" senere har jeg læst kommentarer hvor der er blevet sået tvivl om, om disse findes eller ej. Jeg tænker, selvfølgelig findes de. Vi har sikkert hver især vores egne kendis bloggere, jeg husker ihvertfald de første gange nogle af dem, der er kendisser for mig, kommenterede, eller meldte sig som faste læsere, jeg var pavestolt. For mig er de dygtige, inspirerende, støttende mennesker, der  hver især, uden tvivl,  har "arbejdet" for den status de har i blogland.
Nu sidder jeg og tænker på hvor jeg vil hen med alt dette, så jeg forstår hvis jer der læser med gør det samme.
Men jeg tænker ihvertfald på at vi er forskellige og også har forskellig status. Nogen har mange faste læsere, nogen har blogget meget længe, nogen kan sy, nogen kan noget særligt med ord og andre med et kamera, men fælles for os alle er at vi er lige, og ingen har mere ret til at være her end andre.

Nå men til sagen


Statement published by Knæhøjkarse 

I believe in good karma


Jeg blogger af lyst og kommenterer når jeg har tid og lyst til det. Mine kommentarer er ikke givet som en del af en byttehandel, jeg følger med på mange blogs, jeg røres, begejstres og reflekterer, ofte uden at fortælle afsenderen hvilken indflydelse han/hun har haft på min dag. I perioder hvor jeg har mere luft i  mit tidsbudget så kommenterer jeg mere og får oftere givet forfatterne den opmærksomhed de fortjener.

Jeg "candy flosser" (tak Lis for det fantastiske begreb) når jeg vil og alt det jeg vil. Min blog bliver aldrig et sted hvor jeg deler afføringsproblemer, børneorm, begyndende skilsmissetegn eller samarbejdsproblemer på jobbet. Ikke fordi der er noget galt eller unormalt med de problematikker i hverdagen, men ganske enkelt fordi jeg er et privat menneske. Store sorger og bekymringer deler jeg med min familie og gode venner.
Jeg forventer min blog vil være et aftryk, der eksisterer mange år endnu. Jeg vil i fremtiden være i stand til at se mine børn i øjenene og retfærdigøre hvad jeg, engang på deres vegne, har delt med et uvist antal mennesker.
At jeg ikke skriver om problemerne betyder ikke at vi ikke har dem. Det er måske usolidarisk og uinteressant at jeg ikke viser det hele billede, omvendt har jeg så meget tillid til, at alle der læser med, at de er i stand til at se at bloggen bare er en del af virkeligheden, ikke noget usandt billede, men en lille bid af det store hele.

Min blog er min, det æstetiske udtryk bestemmer jeg. Jeg bliver varm om hjertet over et link til mig her og der, selvfølgelig bliver jeg glad når min blog optræder på en blogroll. Jeg lovelinker tit og gerne, men blogrolls optræder på bloggen i det omfang jeg synes passer ind i det samlede indtryk. Blogs der kommer til at figurere her, er her fordi jeg har bestemt jeg gerne vil have dem her, på den måde kommer ingen til at skylde mig noget. Omvendt "betaler" jeg ikke lige over

Jeg elsker besøg og jeg elsker kommentarer, men jeg har det med gæster på bloggen, på samme måde som gæster i mit hjem. Jeg forventer de kommer fordi de har lyst, ikke fordi de skylder mig noget.

Hav en rigtig dejlig weekend

19 kommentarer:

  1. HØRT!!

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig i dine ord og rammer godt, hvad jeg ikke selv kunne skrive.. har også fulgt debatten fra sidelinjen uden at kommentere! Men synes alligevel du lige skulle have en kommentar med på vejen her i dit indlæg.

    Ha' det fjong :)

    SvarSlet
  2. Godt skrevet Ü
    Dejlig weekend til dig og dine !

    SvarSlet
  3. .." Nu med mening " :-)
    Herligt :-)

    SvarSlet
  4. Hej Heidi - for mig har du altid været en meget tydelig blogger med masser af mening - du træder nemlig meget ud gennem linjerne på dine indlæg, om det nu er bevidst eller ej. Og dine meninger står for mig som genereret af kærlighed og god karma - så tak fordi du er til her i blogland. Jeg er jo en spade der stadig ikke fatter det med blogrolls og ikke ved hvorfor nogen er på min eller ej - men nu får jeg da lyst til at sætte mig lidt mere ind i det - og det er altid dejligt når man får stimuleret sin nysgerrighed! Rigtig go karma & weekend til dig! KH Lisbeth

    SvarSlet
  5. Kære Heidi

    Well said! Elsker meninger og særligt dem, man må få lov at høre/læse!

    Jeg har det på præcis og nøjagtig samme måde som du skriver her. Da jeg candy flossede havde jeg faktisk fået en kommentar om, at det var svært at leve op til det jeg udstrålede på bloggen og det er selvfølgelig affødt af, at jeg heller ikke deler alt det personlige og private på min blog. Havde derfor brug for lige at ridse i min egen lak.

    Jeg tror også på at dem, der læser med selv vælger det og selv skal have lov til at vælge det. Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke har nogen pligtgæster og jeg kan garantere, at jeg aldrig er gået på pligtbesøg!

    TAK for et virkelig velskrevet indlæg. Jeg er -som jeg også tidligere har skrevet til dig- vild med netop DIN stemme her i vores alle sammens blogland.

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  6. Rigtig godt skrevet Heidi...
    Og for mig har du nu også altid givet mening;)

    KH Anne

    SvarSlet
  7. Jeg har vist været for længe væk, jeg aner ikke hvad det er for en debat :o)
    Men! jeg er helt enig med dig Heidi, og også med de andre kommentatorer: du giver masser af mening.

    SvarSlet
  8. I believe in good karma too...;)

    SvarSlet
  9. Jep frk. Andersen - som jo er frue - det klæder dig som altid, og vi kan jo altså ikke holde mund alligevel ;O) Har du diskuteret det med karma med Thomas?? Jeg ved godt, at vi er gift med nogle mænd, der siger, at blogland er det nye ude og hjemme...Men jeg tror og ved, at vi blogpiger med de candyflossede forestillinger, faktisk også er solidariske, hensynsfulde, oprigtige og fællesskabssøgende...For når lokummet rigtigt brænder på, så gør vi alt hvad vi kan for hinanden, og det aspekt synes jeg bare også er ret væsenligt...Ja, altså det var lige en tyttebøvs herfra..

    Og hvem elsker ikke en skrap dame (ville ha skrevet kælling men det kunne lyde forkert) der siger sin mening som ex. Lulia Lahme, Karen Thisted og hende den rødhårde fra krønikken???

    SvarSlet
  10. Kunne ikke være mere enig! Rigtig godt formuleret! :D Ha' en dejlig lørdag aften!

    SvarSlet
  11. Well said!! Jeg kunne ikke være mere rørende enig -og så må nogle syntes det er kedeligt, hvis de vil ;)

    SvarSlet
  12. Hej frk evigglad, Stine og Miriam
    Tak for jeres kommentarer, kan I have en dejlig dejlig weekend
    Mange hilsner Heidi

    Kære Lisbeth
    TAK, jeg vil meget gerne være en med holdninger generet af god karma :) Jeg er vild med at læse med hos dig fordi du tør/har lyst til at fortælle om de ting jeg undlader. Du har evnen til af fortælle humoristisk om emner jeg aldrig ville overveje at skrive og det er så herligt at jeg kan være en del af det, selvom jeg er lidt mere nærig med mig selv ;)
    Kh Heidi

    SvarSlet
  13. Kære Lis
    Tak for din kommentar. Jeg synes du er modig, nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne være så modig og ærlig som dig. Jeg synes det er sejt, allermest fordi du formår at være ærlig og give udtryk for dine holdninger på en ordentlig måde der "rummer" uenighederne.
    helt ærligt havde jeg lidt dårlig samvittighed længe efter jeg havde læst dit indlæg om at candy flosse, jeg får ofte ikke kommenteret fordi jeg tænker og tænker og.... tænker, og så bliver det ligesom lidt for sent. Men jeg fik dårlig samvittighed fordi jeg ofte candy flosser. Indimellem er det ironisk ment, men det er måske ikke til at se hvis man ikke kender mig.
    Ihvertfald tænkte jeg meget over "søstersolidaritet" og netop det du skriver om at nogle måske føler de ikke kan leve op til noget en blog kan udstråle. Alligevel forbeholder jeg mig retten til at vise det jeg har lyst til, og uden dårlig samvittighed. Jeg startede min blog da min mor blev syg, jeg havde brug for et univers der ikke handlede om sygdom og angst og det var skønt med et sted hvor ingen havde ondt af mig. Selvom det ikke er candy floss det hele, er bloggen alligevel blevet et sted hvor jeg fremhæver de fine ting der sker i en hverdag, der indimellem kan føles lidt pligtramt. Storm P har engang sagt noget i retning af "hvis du er lykkelig er det din egen skyld, der er fandeme nok at være ulykkelig over" Det betyder meget for mig at have et sted at dokumentere det "lykkelige"
    Det må være det sidste fra mig lige nu :) Nej forresten, jeg tør nok godt være ærlig som dig, ihvertfald i det øjeblik jeg er det, bagefter begynder det så...... "fik jeg nu sagt det på den rigtige måde", "bare hun ikke misforstod" "gad vide om jeg nu var tydelig om at det jo ikke er fordi" osv osv. Så ofte lader jeg være, det er roligere for mit hoved.
    God weekend og Tak fordi du er her, du Er og BLIVER altså en af mine kendis bloggere, KH Heidi

    SvarSlet
  14. Okay det blev altså meget langt !

    SvarSlet
  15. Kære Anne, Gry og Kristine
    TAK
    KH Heidi

    Maja
    det er også det eneste rigtige!
    Love H ;)

    Kære Janet
    Jeg synes du har ret, men vi to, vi har jo per definition ret, vi har altid i vores rummelighed kunnet blive enige om at der findes nogen (ihvertfald to) der nok kender lidt mere til sandheden end gennemsnittet. Tak for din tyttebøvs, dem kan jeg lide.
    Kh Heidi

    SvarSlet
  16. Kære Julia
    Tak
    Kære Julia, du er aldrig kedelig set igennem mine øjne :)
    KH Heidi

    SvarSlet
  17. Det er jo din blog, Heidi, så du må da skrive lige så lange kommentarer du vil;) Jeg bliver da kun gladere af, at du har lyst til at uddybe det helt til bunds. Jeg er helt med på ALT det du skriver. Jeg har det fuldstændig på copy-pastemåden! Jeg har mange emner som jeg ville ønske jeg turde skrive om, men som jeg er bange for bliver misforstået eller rager velmenende, men malplacerede råd til sig.
    Mht. til modighed, så er et statementindlæg pr. definition modigt, så det har du da i dén grad gjort dig skyldig i her på allerfineste og velfavnende vis. Det burde være din 'aboutpage'!!! Det er ikke alene velskrevet, men giver substans og tyngde til alt andet du nogensinde har skrevet før og vil gøre fremtidigt. Det 'tillader' candyfloss pga. sin blottede, men ikke udækkede facon.

    Og tak for dine søde ord om mig og mine skriverier i debatten.

    Kendisblogger....nu rødmer jeg så meget, at det er godt at lyset i min stue er slukket, så Ronni ikke kan se det, haha:)

    Ha en dejlig weekend, søde Heidi!

    KH
    Lis

    Ps. Man må gerne skrive lange kommentarer som læser også, ikke? Ja, nu er det jo i hvert fald for sent;)

    SvarSlet
  18. Du kan altså bare noget med ord. Dig (og flere andre bloggere) formår at formidle hvad I har i tankerne...for mig som læser virker det i hvert fald sådan.
    Jeg har aldrig været en ordsmed og bliver det nok heller aldrig. Derfor er det så dejligt at læse din blog, for der sidder jeg af og til med fornemmelsen af, at du har sat ord på mine tanker. Tanker jeg ikke selv kan få formuleret, knap nok i mit eget hoved (tror jeg er meget visuel anlagt).
    Så tak!

    SvarSlet