Sider

juletraditioner

30 november 2010

Det er jo dagen før første december og her i huset er den den dag hvor nissen kommer og pynter op mens man sover om natten. Lige nu er Thomas i kælderen og hente kassen med pynt, lidt service tilbyder vi trods alt. Jeg glæder mig allerede til i morgen hvor vi skal rundt på værelserne og genopdage det "glemte" pynt.
Albertes og Holgers værelser bliver pyntet med nisser og andet der hører sig til, resten af huset er nisse frit område, det er en fordeling der indtil videre passer os alle.
Billederne er af mine nyeste indkøb, jeg ved ikke helt hvad det skal blive, men jeg tror det bliver godt!

8 kommentarer:

  1. Det lyder som en god tradition.. Herhjemme synes jeg ikke vi har lavet så mange traditioner endnu! Det kunne være vi skulle adoptere denne.

    Flot stof med stjernerne.

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig oplevelse at vågne op til et julepyntet hus!
    Jeg har købt det samme stof, blot i sort. Det er allerede en lækker kombination, som dine indkøb ligger der i bunker.

    SvarSlet
  3. Hej Christina
    det er ikke en tradition jeg har med hjemmefra, men en af vores egne :) Vi (jeg) pynter kun ved børnene, resten af huset pyntes i fællesskab (Alberte og jeg) efterhånden som vi får lavet noget pynt og hentet grene ind fra haven, det er også lidt hyggeligt at være fælles om noget.

    Hej Ida
    Jeg kiggede også på det sorte stof, men kunne slet ikke stå for denne, selvom jeg som sagt ikke helt ved hvad det skal blive til, måske en julenederdel til Alberte.
    Hav en dejlig aften Heidi

    SvarSlet
  4. Kan du ikke lige sende den der nisse, denne vej, bagefter...;)
    -syntes det er blevet december, før jeg fik set mig om...

    "Man går og si'r at julen er blevet borte
    og man har skumle miner
    i stedet for et smil
    Vi når det nok,
    skønt dagene er korte
    si'r pølsevognens Ella
    og skovens Karl Emil"

    Glædelig første december i morgen!

    SvarSlet
  5. Fine traditioner og lækker bunke stof! Kan man hære hvor stjernerne er fra?
    /Mille

    SvarSlet
  6. Kære maja
    Fantastisk vers :) jeg tror det skal op på mit kontor :) TAK
    Jeg tipper nissen om der er arbejde hos dig.

    Mille stoffet er fra stof 2000, så det er intet dyrt og det er jo meget godt

    SvarSlet
  7. Hvor lyder det hyggeligt, Heidi. Gid der også ville komme en nisse og pynte herhjemme ;)
    Jeg har også stået med stoffet med stjernerne i hånden. Det er så lækkert blødt. Jeg mangler bare lige et projekt til det, så må det med hjem :)
    kh Mette

    SvarSlet
  8. Hej Mette
    Jeg tror Alberte får en ballonnederdel med den grå rib o for i creme, jeg tror stoffet er for tyndt til en almindelig nederdel, tror du ikke også det eller?
    Det er lidt sjovt for jeg tænkte af en eller anden grund på dig da jeg stod med stoffet i hånden :) Jeg tror jeg vil lave nogle "juleposer" af resterne, tror de ville pynte fint på badeværelset eller i gangen eller køkkenet :)

    SvarSlet