enighed

Alberte og jeg er sjældent enige om hvilket tøj og hvilke sko der er de flotteste i verden. Det er ligesom om min hang til fodform, brun og kernelæder harmonerer dårligt med Albertes hang til lyserød, glimmer og pynt. Fordi jeg nu aner lange diskussioner forude, hvis hun ikke accepterer det vi køber, er jeg ikke så "hård" som tidligere. Vi er nødt til at nå en form for enighed omkring de ting vi køber med hjem.
Med Albertes efterårssko har vi fundet et kompromis hvor vi begge er MEGET glade. Billedet taler vist for sig selv, de er da fine.

Som skrevet er vi helt enige om at skoene er fantastiske, men der hører enigheden så op. På billedet er Alberte iført en brun nederdel i fløjl. Det er mig der har syet nederdelen og jeg synes faktisk den er ret skøn. Da jeg viste den til hende, kunne jeg sagtens fornemme at hun ikke var udtalt begejstret, men tog imod den. Hun er åbentbart mere høflig end jeg troede, for den sande vurdering gemte hun til sin far " jamen far den tager jeg simpelthen ikke på, den ligner jo en hundelort" (hvordan han fik lokket hende i den ved jeg ikke, men jeg er imponeret)