Sider

Lexibook junior, måske en julegaveide

17 november 2013

Da vi blev tilbudt at teste en Lexibook junior, var vi lidt i tvivl om, om vi skulle sige ja, for Alberte har nemlig længe sparet sammen til en Ipad mini. Vi vidste ikke helt om vi synes, at det var alt for upædagogisk at sige ja til en anden tablet, der så bare kom dumpende uden hårdt spareri. Som I kan se sagde vi alligevel ja.
Da den ankom, var der da også stor begejstring, særligt ved Alberte som straks udbryd "fedt Holger, så får du også en" vi svarede at den jo var til deling. "men jeg sparer jo til en Ipad" lød det straks.

Lexibooken er dog blevet flittigt brugt af begge børn. Når man lige lærer den at kende er den nem at håndtere, størrelsen er god og den stødsikre gummiramme er nem at holde fast i.  Fordi vi forsøger at holde fast i begrænset tid ved diverse skærme, er der stadig meget vi mangler at udforske.

Vi er alle tilfredse med den lille Lexibook, også Alberte, men hun sparer stadig sammen til en Ipad. For som hun siger det, så er den god nok den tablet, men det er bare ikke helt det samme som en Ipad.

Jeg giver hende ret, men der er også forskel på prisen. 1299,- koster en Lexibook junior (mindre end vi gav for at få skiftet en ødelagt skærm på vores Ipad) og det synes jeg er ok for en tablet, der kan det, den skal kunne og faktisk kan tåle at blive brugt af børn, og egentlig er Holger på 4 vel også mere målgruppen og han er glad og tilfreds.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar