Sider

jul med Løgismose

20 december 2013

Jeg har fået en fantastisk kasse med lækkerier fra Løgismose. Lige noget for en som mig, der synes fødevarerene er det mest interessante når jeg er på ferie. Løgismose har i samarbejde med Netto lavet noget der lyder som nogle ret lækre opskrifter, med råvarene fra Løgismose som alle kan købes i Netto. De er tilmed "illustreret" med videoer, så alle kan være med.

Jeg skal helt sikkert prøve opskriften på gløgg. Der er mange andre opskrifter på blandt andet konfekt, der også skal prøves af, mit eneste problem er at jeg har spist den chokolade jeg skulle lave det af, så jeg må afsted efter noget nyt. Men det smagte nu godt lige fra pladen.

I kassen var der både saftevand og æblemost. Æblemosten er drukket og smagte dejligt. Vi gør ikke meget i saftevand herhjemme, men Holger har lige været syg med høj feber så er det altså godt med andet end vand. Jeg kan i den grad anbefale solbærsaften, den smager fantastisk, er ikke for sød og så er den overskuelige ingrediensliste lige noget for mig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar