økodag og en gammel spejder næsten rørt til tårer

I dag har vi været til den traditionsrige økodag, med alt hvad der til hører. Der blev smagt på mælkeprodukter, klappet kalve, leget i hø, kørt i traktor og selvfølgelig fik vi se de glade køer komme på græs. Men for en gangs skyld var det ikke køerne der gjorde størst indtryk.

Vores bil var sammen med ca. 300 andre biler parkeret på en kæmpe græsplæne. Efter et par ordentlige regnbyer var store dele blevet forvandlet til noget, der kunne minde om Roskilde festival i heldagsregn. Det betød at biler på stribe kørte fast i mudderet. Sådan rigtig fast. I starten prøvede alle selv på bedste vis at komme fri. Men pludselig blev det en kollektiv opgave at få bilerne fri og få dem ud på vejen. Jeg elsker det... synes det er så fantastisk  og rørende når man pludselig samarbejder med nogle helt fremmede om at hjælpe nogle andre helt fremmede. Den rare bondemand stillede også op med sin traktor, så jeg er sikker på alle endte med at komme fri. Vi kom for sent til fødselsdag, men som Alberte sagde i bilen " fødselsdag kan vi jo altid komme til, men det er ikke hver dag man kan få lov til at hjælpe nogen"