fantastisk pæretærte med karamel

Jeg har bagt en pæretærte, som jeg selv synes var lidt ud over det sædvanlige. I udtænkningen af opskriften fandt jeg inspiration hos både Louisa og Ditte, men den endte nu som sin egen.

Jeg er blevet helt vild med hakkede mandler og nødder i dejen. Sidst var det mandler i hindbærsnitter. Denne gang var det hakkede hasselnødder i mørdejen til tærten, jeg tror altså de gjorde en ret stor forskel.

80 gram hvedemel  (fx fra Aurion)
50 gram meget finthakkede hasselnødder
100g smør
30g flormelis
1knivspids salt
1 æggeblomme

2 pærer skåret i tynde skiver

1 dåse kondenceret mælk kogt til karamel

2 dl fløde pisket let til skum

Allerførst koger du en dåse kondenseret mælk i vand i 3 til 4 timer, på magisk vis vil den transformere sig til karamel undervejs. Læs hvordan her, hvis du nu ikke klikker videre, må jeg hellere understrege at det er vigtigt at dåsen hele tiden er dækket af vand mens den koger.

Nå nu til dejen
Smuldr mel og smør sammen med hasselnødderne. Tilsæt flormelis og salt og saml dejen med æggeblommen, det er ikke meningen at dejen skal æltes. Hvis den er for våd tilsæt da lidt mere mel, hvis den er for tør, tilsæt evt. 1 spsk koldt vand. Sæt dejen på køl mindst en halv time.

Dejen rulles ud, jeg synes det er nemmeste mellem to stykker bagepapir drysset med lidt mel.
Dejen bages i en tærteform (ca 20cm i diameter) ved 180grader i 10 -15 minutter. Dejen skal være let lysebrun.

Nu fordelen et godt lag af den kogte karamel ud på tærtebunden og de tynde skiver af pære fordeles i et pænt lag ovenpå. Tærten bages yderligere 20 minutter ved 180grader.

Jeg serverede tærten med et godt lag let pisket fløde på toppen.

Jeg og mine medspisere syntes den var fantastisk. Eneste ulempe var at bunden var lidt svær at skære, den ville gerne smuldre lidt. Jeg har engang hørt Camilla Plum udtale, at det er prisen man må betale for en sprød mørdej med rigtig smør, og det betaler vi gerne.

Nå ja jeg dryssede min med lidt lakrids, men det behøver man ikke.

hindbærkrans

Denne ferie er virkelig gået i kage for os, fredag var ingen undtagelse.
Jeg blev kraftigt inspireret af Meyers klipkrans fra Meyers Bageri med æblemarmelade og remonce. Det er godt jeg ikke har tid til at bruge formiddagen til at læse i kogebøger til hverdag.

Vi lavede vores egen version med hindbær. Egentlig er det bare en god bolledej der rulles til et aflangt stykke. På midten lægges en god hindbærmarmeladen (der ikke er kogt for længe) og en stribe remonce rørt af sukker, smør og marcipan.
Dejen foldes over fyldet og den samles til en krans, som efterhæver og pensles med æg. Vi dryssede med rørsukker inden den kom i ovnen og spiste den lun til en kop te.

Det var noget værre snask at spise og servietter var påkrævet,  med den smagte ret godt.

verdens bedste hindbærsnitter

I dag har jeg bagt hindbærsnitter for første gang. Jeg tør godt skrive (også uden at blive forlegen) at det er de bedste hindbærsnitter jeg nogensinde har smagt.

Min far har altid bagt hindbærsnitter og egentlig har jeg aldrig regnet den lille kage for noget særligt. Det har resten af familien derimod, så derfor havde jeg lovet snitter i ferien.
Vi fik fat i Bedstefars gamle opskrift. Den tog jeg udgangspunkt i og endte med lidt ændringer hist og her på følgende.

Dej
250g smør
275g mel
100g fint malede mandler ( der var stadig lidt småstykker tilbage, hvilket jeg synes giver lidt ekstra bid)
125g flormelis
Kornene fra en vanillestang
1 æg

Fyld
hindbær
rørsukker
vanille

Alle ingredienserne puttede jeg i en stor skål og smuldrede det til noget der lignede rasp. Da det hele var nogenlunde fint smuldr, samlede jeg det med et æg. Dejen skal bare lige samles, det er ikke meningen man skal ælte den for meget.
Stilles på køl mindst en halv time.

Som fyld kogte jeg hindbær, jeg var forsigtig med at koge dem for meget, jeg synes gerne man må kunne fornemme de hele bær. Jeg smagte til med sukker og vanille, jeg synes ikke der skal for meget sukker i,  men det er jo en smagssag. Til sidst "jævnede" jeg marmeladen og kølede den af.

Da dejen havde hvilet rullede jeg den ud på et stykke bagepapir, der passer til min bageplade. Den blev bagt ca 12 min på 200grader.
Mens dejen blev bagt rørte jeg glasur og gjorde klar til arbejdet med at samle kagerne.

Da pladen kom ud af ovnen var det med at holde tungen lige i munden for det skulle gå relativt hurtigt med at samle og skære snitterne.
Pladen skar jeg i 4 rektangler og smurte de 2 med hindbær, lagde låg på og smurte glasur på.

Det ene retangel blev pyntet helt old school med tivolikugler og den anden med en blanding af vanille, dermerarasukker og frysetørret hindbær. Jeg skar dem ud i snitter med det samme, som fik lov til at køle af på en rist.

Snitterne er porøse og sprøde. Den søde sprøde dej er ret god sammen med de syrlige bær.

Det er uden tvivl en mere rustik hindbærsnitte, end den jeg kender fra bageren og mit barndomshjem, og det er ikke for at prale men den slår den "gamle" med flere længder.

Det mere rustikke skyldes selvfølgelig mandlerne, men jeg bager altid med mel fra Aurion og selv om kliddelene er frasigtet i hvedemelen er den stadig grovere end den hvedemel vi kender fra supermarkedet så det har også noget at sige. I "finere" bagværk som kager og fødselsdagsboller, blander jeg ofte noget af det helt fine hvedemel sammen med den fra Aurion. I disse kager brugte jeg 175g af hveden fra Aurion og 100g af en "almindelig" hvedemel fra kornkammeret.

Uhm siger jeg bare, jeg er sukkermæt og glad og må hellere give Alberte lov til at smutte over til genboen med et fad kager, ellers ender det vist galt for mig.

Mette Blomsterbergs kanelsnegle

tegninger og starwars. Det er stort set hvad vores lørdag er gået med.

Thomas har været til plademesse så vi har været alene hjemme. Alberte så Mette Blomsterberg i TV og blev inspireret til at bage kanelsnegle. Jeg plejer at være til Meyers snurrer, men jeg må sige at disse snegle bestemt også er gode. Der er både vanille, tørret ingefær, kardemomme og kanel i selve dejen, måske er det det der gør udslaget.
Remoncen var der rigeligt af, også efterfølgende, i både køkken, på tøjet og på badeværelset, hvor der blev vasket hænder.
De færdige snegle er der ingen billeder af, da vi nåede dertil var det blevet for mørkt til at fotografere. Men opskriften kan anbefales.