I går skulle jeg til kaffeslabaras hos en veninde, der er flyttet i nyt hus og jeg stod og manglede en lille gave. Jeg kørte fluks afsted for at købe to krus jeg tænkte måtte være det helt rigtige. Mens jeg stod og betalte mine krus fangede mine øjne nogle skønne knager fra Anne Black. De var så fine og blanke og i så dejlige farver, at jeg syntes de fortjente et fint og ordentligt hjem. Jeg stod og tænkte, "kan jeg det" og det endte med at den rare mand i butikken måtte pakke krusene ud af gavepapiret igen, for jeg kunne simpelthen ikke gå fra knagerne. Men der jo bare lige det at de dybest set er ret ubrugelige hvis man ikke lige står og mangler sådan et par fiduser. Jeg tror nu nok min veninde kan finde et sted at hænge dem og nu ved jeg i det mindste de har fået et fint hjem.
Mit billede yder dem slet ikke retfærdighed, men det var det bedste jeg kunne i regnvejr.
Iøvrigt slap den rare mand for at pakke dem ind, jeg synes ligesom jeg havde brugt min kvote gavepapir.
Jeg får også alt for tit øje på noget bedre, når jeg er ved at betale. Jeg tager dog som regel begge ting med - den dyre løsning ... men det ER altså svært at vælge ;-)
SvarSletPolka
Skønneste knager. Jeg elsker Anne Black - og vist også din blog :-) Har lige fundet herind, og må lige surfe lidt rundt.
SvarSletTusind tak for din besked på min blog.
Kh Tina
Ja, sådan er det nemlig. Det kan være rigtig svært at købe gaver, for hvem ved om de nu også kan li' gaven, har noget at bruge den til??? Men de bedste gaver er næsten altid noget der er helt overraskende og disse fine knager kan man altid finde en plads til:-)
SvarSletHej søde Heidi. Sikke sjovt, jeg sad lige og læste tilbage i din blog og fandt dette :-) Jeg blev jo rigtig glad for dem og de har fået en fin plads,... synes jeg selv. Tak for dem!
SvarSlet