Sider

Adventkrans

29 november 2009

Jeg har lavet en funky adventskrans, eller også er den bare kikset :) jeg var helt sikker på at den blev så fed, mens jeg lavede den, jeg kunne næsten ikke vente til den blev færdig. Formen måtte ændres noget undervejs, da det, jeg egentlig havde tænkt ikke kunne lade sig gøre. Nu står den her med lys og det hele, men er den som den skal? jeg ved det ikke. Den er ihvertfald ikke som jeg havde regnet med.

Det holdt ellers hårdt at få den lavet. Vi har jo skønne hr. Holger, der åbenbart har bestemt sig for, at han ikke vil spilde sin tid med at sove, hverken om dagen eller aftenen. Det betyder at jeg har accepteret at jeg hver formiddag når Alberte er afleveret og jeg har fået fjernet det værste rod og havregrød fra gulvet, må vælge om jeg vil spise morgenmad, lave kaffe eller nå at tage et bad. Det betyder at jeg har accepteret at jeg ikke længere kan have en uforstyrret samtale med min mand eller følge med i en film i TV. Det betyder at jeg har accepteret at det der med ubrudt nattesøvn er en sagablot. Det er altsammen også ok. Hvad jeg dog har ualmindeligt svært ved at acceptere er, at det er så begrænset hvad jeg har af tid til at være kreativ og få afprøvet nye sjove ideer. Jeg er hjemmegående pt og jeg elsker det, men jeg er enormt meget mor lige nu. Mit frirum har altid være det at skabe og bruge mine hænder, det giver mig energi og det giver mig ro.
For tiden bliver det så krampagtigt når jeg vil lave noget, fx denne adventskrans, det var slet ikke hyggeligt for jeg ville bare være færdig, så hver gang min søde pige spurgte mig om noget eller Holger skulle have mad var det en forstyrrelse. Jeg kan være så fandens utålmodig og resultatorienteret. Jeg var ved at trampe hul i asfalten i raseri over Holger ikke ville sove, jeg havde så ondt af mig selv og ville bare hjem og lave min (skide) adventskrans (jeg gik med ham i barnevognen for at få ham til at falde til ro) Thomas prøvede imens desperat at få huset på fode igen efter en uge med sygdom herhjemme, så han gjorde jo hvad han kunne.
Resten af dagen måtte jeg hele tiden stjæle mig til øjeblikke til lige at lave lidt mere og var vist meget lidt nærværende. Imens havde min familie faktisk brug for mig og jeg, jeg ville bare være alene med mit nye papir og en lilla spraymaling.
Når jeg skriver det får jeg enormt dårlig samvittighed, og helt lyst til at slette det igen, men det var sådan jeg havde det !Så nu ved I_ også det om mig, jeg er en klynkende, ikke nærværende mor, der hellere vil bruge en lørdag med Rie Elises Larsens papir end sin egen familie.
Og ja nu har jeg lige brugt en halv time på at skrive dette indlæg, den kunne jeg jo have brugt på at tale med min mand, for Holger sover faktisk. (og nu har jeg lige ammet ham mens han kiggede på mig med sine store blå øjne og en afsindig hengivenhed, nåhhh hva og ham blev jeg så gal på!)
Godnat og sov godt

I øvrigt skal der selvfølgelig et billede på af vidunderet (altså adventskransen) i morgen hvis der da bliver ordentligt lys

2 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender det! Prøv næste gang at sige, at nu vil du have ½ time til at lave et eller andet - og så må manden tage sig af børnene. Og støvsugningen (fx) bliver lidt sjovere, hvis du allerede har brugt tid på dig selv, i stedet for at støvsuge og gå og skumle over, hvad du ville i stedet for. Støvet renderjo (desværre) ingen vegne ;-) Bare en idé ...
    Polka

    SvarSlet
  2. Tak for tippet.
    Det er jo heller ikke så slemt hele tiden, jeg var vist bare lidt fedtet ind i selvmelidenhed, tror jeg giver den manglende nattesøvn skylden. Jeg elsker jo mit liv. men det er rart at høre jeg ikke er den eneste der kender til følelsen:)

    SvarSlet