Vi har bagt kanelsnegle, Alberte og jeg. Hvis jeg skal være lidt rødstrømpeagtig vil jeg gerne forklare (jo jeg har læst Julia Lahme) altså jeg er ikke ude på at undskylde at jeg bager sammen med mit barn, men jeg vil gerne understrege at jeg ikke er supermor fordi vi bager.
Nogengange er jeg så træt når jeg kommer hjem fra arbejde, jeg orker ikke at lege med barbier, eller tegne eller lege i haven. Jeg gider egentlig bare at skælde ud, se venner eller køre en lang tur ALENE. Det er ikke fedt at skælde ud, vi har et princip om ikke at se fjernsyn Dahhh, hvem mon har fundet på det. Sidst, men ikke mindst kan jeg ikke byde Thomas at skride fra eftermiddagens ragnarok. Vi har svoret at vi vil holde sammen mod dem, ingen af os kan klare dem alene, så der bliver ikke skilsmisse her de næste par år.
Nå men tilbage til det jeg egentlig ville skrive.
Eftermiddage som i dag bager vi. Alberte og jeg har nemlig fundet en samværsform hvor vi begge kan slappe af og stresse af og få en masse ud af det. Vi er sammen, vi snakker og hygger os og jeg bliver med et trylleslag mild igen. Ikke mindst i forventning om resultatet jeg skal spise i fred og ro og ALENE når børnene er puttet
Det er sjovt som sådanne hverdags-sysler kan være det allermest afstressende. Vi gør det samme her. Bager eller laver aftensmad med ungerne, for det giver bare den der ro, for os alle sammen. ;) God weekend.
SvarSletHej Heidi
SvarSletDet kender jeg alt til, den der følelse når man kommer hjem og egentlig gerne bare vil have fred selvom man også gerne vil være sammen med sine børn som man har savnet, men man orker bare ikke lige at gå på legepladsen eller lege med alle mulige mærkelige ting...så herhjemme bager vi også tit, eller lægger tøj sammen (ok det tager lidt længere tid, for Noah folder det hele ud igen) eller laver nogle andre praktiske ting sammen og det er faktisk rigtig dejligt og jeg tror de små nyder at være med til 'voksen'-ting...
Og uh jeg kunne godt spise en kanelsnegl nu :)
Ha en dejlig weekend!
Kh Mette