Taknemmelighed

Juleaftens dag fik jeg en ekstra julegave, eller en før julegave om man vil. Jeg fik et meget dejligt og ganske særligt ur.

Det ur har en ganske særlig historie. For 35år siden, den dag min mor og far blev gift, hang det om halsen på min mor. For år tilbage, da min søster blev gift, hang det om halsen på hende. Min søster blev gift i (næsten) hemmelighed  på en sommerferie på Bornholm, jeg vidste nu godt hvad der skulle ske. Derfor sneg jeg mig til at "stjæle" uret hjemmefra, fordi jeg syntes at det kunne symbolisere både noget gammelt og noget lånt, som der jo hører sig til ved et bryllup.
Dem der har læst med herinde længe, ved at vi mistede vores mor i sommer. Da vi skulle dele hendes ting, fik jeg hendes armbåndsur og min søster fik dette lille fine. Begge nogle genstande, som står tydeligt for os, som noget hun gik med gennem vores barndom. Hvis man ser på værdien, trak jeg bestemt det længste strå, det er et meget fint armbåndsur og jeg er MEGET glad for det. Alligevel kan jeg næsten ikke beskrive hvor rørt og glad jeg blev, da jeg åbnede den lille pakke fra min søster. Hun har ret når hun siger at jeg vil gå med det og når hun siger at hos hende ligger det "bare" i en skuffe. Alligevel er jeg så taknemmelig, allermest fordi jeg ved det er et kært minde, uanset om det ligger i en skuffe eller ej. Men nu er det her, lige her  og det passer i min hånd, og det er dejligt rund og koldt, ligesom det altid har været.

I øvrigt hører det altså med til historien at uret ikke gik, derfor ville min søster, som en ekstra overraskelse, sende det til urmager så det kunne blive fikset, få nyt batteri og komme til at virke igen. Den lokale urmager kunne ikke klare opgaven og det blev sendt udenbys, hvor eksperten kunne konstatere at uret skulle....... trækkes op :)