Sider

skattejagt

18 juli 2011

eller geocaching om man vil. Måske et tip til lidt sommerferie underholdning. Og jo det er vist lidt nørdet, men meget hyggeligt. En app til mobilen og så er der skattejagt for hele familien. Vi har brugt telefonen som gps og fundet skatte andre har været så venlige at lægge ud, flere af mine arbejdskollegaer har gjort det længe, og nu har vi også fået prøvet det af. Alberte synes det er fantastisk, men det er skattejagter nok bare for piger på 4. Det er meget enkelt, og kræver ikke planlægning. Man "beder" telefonen finde en skat i nærheden, vælger den der virker mest interessant, eller tættest på,  man finder skatten, vælger en ting, putter noget andet i som erstatning og lægger selvfølgelig æsken tilbage hvor man fandt den. Det er vældigt smart, fordi hver gang pigebarnet vælger et stk "skrammel" øh unskyld en skat, så skal hun også ofre en. Det gør lidt ondt, men er et fint koncept for os der i forvejen er ved at drukne i klistermærker der ikke længere kan klistre, enlige barbiesko og tørre modellervoksfigurer. Holger synes ikke det er vanvittigt interessant. Det er snegle derimod og heldigvis er der, takket være den fugtige danske sommer, altid en eller flere af den slags han kan kæle lidt med.



3 kommentarer:

  1. Det er et genial koncept...Vi har det dog stadigt til gode at prøve det...
    Måske damen her, snart skulle ud at have fat i en smartphone, er sikker på jeg ville blive rigtig rigtig glad for den...;)
    Hej fra Maja B

    SvarSlet
  2. Hi hi kom sådan til at grine over det med sneglene! Vi lider af den samme fascination herhjemme! Vi har hilst på samtlige snegle i miles omkreds! HYGGELIGT. Tror desvære at Amalie er for lille til at sætte pris på skatte jagten.

    Louise

    SvarSlet
  3. Hej Maja
    Det er hyggeligt :) jeg kan kun anbefale en iphone, men det er jo nemt at sige når det er arbejdet der giver, fint at få lidt for sin multimedieskat .

    Hej Louise
    Jeg så billederne af Jeres "kæmpesnegle" fascinerende :)

    SvarSlet