Sider

nem nytårsmenu

31 december 2013











Billedet er genbrug, mine billeder fra i dag, kan jeg ikke få overført, ikke mere plads! råber den, så nu ved jeg godt hvad jeg kan få første januar til at gå med.


I år er det os der er værter for årets nytårsfest og menuen fik vi (næsten) handlet til i dag.

Vi får besøg af vores gode venner og med sig har de, foruden deres to børn som vi har kendt længe, også det nyeste skud på stammen, som vi glæder os til at lære bedre at kende.
Lille Louis som han hedder, er en rolig fyr, der plejer at opføre sig ret eksemplarisk. Alligevel har jeg tænkt i amme/puslevenlig mad.

Med undtagelse af forretten er der ikke noget af maden, der skal spises på minuttet, altså lige når sovsen er varm eller kartoflerne kommet ud af ovnen. Efter at have kigget lidt i kogebøger har jeg næsten bestemt mig for menuen.

Til forret skal vi have fiskesuppe med fennikel, hvidvin og fløde i stil med denne. Jeg har intentioner om at følge opskriften, men det lykkedes sjældent for mig.

Til hovedret tager vores gæster en oksemørbrad med og jeg laver en salat med spidskål samt forstadsversionen af en af mine yndlingssalater fra Louise Lorangs "vild med vegetar" nemlig quinoasalaten med pistacie og mynte.
Jeg er løbet tør for quinoa, så det bliver med speltkerner, som jeg kunne få i den lokale Rema. Udover pistacienødder er den proppet med valnødder, hasselnødder, soltørrede tranebær og æble. Dressingen består af citron, æblecidereddike, honning og olivenolie. Uhm den er god.
Jeg har også et fint blomkål fra "vores" gårdbutik, som jeg ikke har fået brugt, måske finder jeg også på noget med det.

For at undgå sovsen har jeg lavet aioli og pesto af basilikum og persille. Sidst men ikke mindst skal vi have brød. Jeg har næsten altid held med en opskrift der ligner denne, jeg fik den på et bagekursus hos Meyers madhus, Jeg bruger groft ølandshvede i stedet for grahmsmel og lige nu står dejen køligt og venter til i morgen.

Desserten har Thomas stået for. En klassisk Gatau Marcel, efter Brdr. Prices opskrift. Vi serverer den med en god vanille is og en sirup kogt på granatæble.

Til natmad (hvis nogen kan spise det) har vi købt en lækker røget lakseside, som vi skærer i skiver, og så satser jeg på at genbruge pestoen fra hovedretten og håber der er brød tilbage.

Det eneste jeg mangler er lidt let til dronningens tale. Håber jeg bliver opfindsom når jeg skal ud og handle alt det sidste i morgen.



3 kommentarer:

  1. Det lyder umådeligt lækkert, jeg ville gerne være nytårsgæst hos jer! Godt nytår Heidi.

    SvarSlet
  2. Uhm, en lækker menu hos jer. Det må være ren luksus at være nytårsgæst hos dig. :)

    SvarSlet