Måske har det noget med nostalgi i forhold til min egen barndom at gøre, jeg havde dem nemlig selv, men kan dog kun huske brune bjørne, var der mon også mange forskellige dyr for 25 -30 år siden ?
Nå men på grund af mig eget forhold til de søde små, har det ærgret mig sådan at alt Albertes sylvanian pludselige fik plads i kælderen, fordi hun ikke længere ville lege med det. Heldigvis vendte det lige så pludseligt igen, og i flere uger har Alberte og hendes veninde slæbt det frem og tilbage til hinanden og i skole for at lege med det. Derfor var lykken da også stor, da Alberte fik en rigtig familie minibus af sylvanian. Den er testet (grundigt) og absolut godkendt. Vi synes alle, særligt godt, om den lille detalje med at dyreungerne kan blive spændt forsvarligt fast i autostole, det var faktisk det første pigerne bemærkede.
Ingrid er også rigtig glad for hendes Sylvanian, og jeg synes simpelthen det er så fint og klassisk, så jeg er heller ikke svær at lokke. Faktisk er det lidt paradoksalt, at jeg tidligere synes det var lidt mærkeligt med de små lodne dyr, og at jeg bare synes det er så fint nu. Men sådan kan man jo ændre mening. :)
SvarSletJa sådan kan man ændre mening :) men egentlig er det da lidt noget mærkeligt noget, men det er der faktisk meget legetøj der er :)
SvarSlet