at være hjemmegående

Indimellem, ret tit faktisk, drømmer jeg om at være hjemmegående. Tænk at kunne være sammen med sine børn dagen lang, være kreativ, have god tid til alt. Når jeg står med arbejde til op over begge ører, er der intet jeg hellere ville end være hjemmegående. Mine barsler er uden sammenligning det bedste arbejde jeg nogensinde har haft og det mener jeg. Nu har vi ferie, mig og mine børn. Vi er sammen dagen lang og vi har god tid til alt, jeg er ikke kreativ, til gengæld rydder jeg op, smører makrelmadder, rydder op, tørrer mælk op, tørrer vand op, henter Holger ned fra spisebordet, tørrer mælk op, henter Holger ned fra spisebordet, skærer frugt i stykker, er prins Philip, tømmer opvaskemaskine, bygger huler, gør rent ( vi sviner åbentbart helt vild når vi er så meget hjemme), bager pandekager, leger med lego, henter Holger ned fra vindues karmen og tænker. Tænker over hvor højt jeg elsker dem, hvor meget jeg nyder dem, hvor fantastiske de er, hvor heldige mig og Thomas egentlig er, tænker over hvor store de pludselig er blevet, men faktisk tænker jeg også på at det ikke er helt skidt, at jeg også har et arbejde.
(for en god ordens skyld vil jeg lige fortælle at Alberte tilsyneladende har fået traumer over at blive fotograferet, nu løber hun ihvertfald hver gang jeg vil tage et billede af hende, det er altså derfor her kun er billeder af Holger og hans gerninger)