Sider

hurtig aftensmad uden tilsætningsstoffer

05 oktober 2011

jeg synes tit vi har brug for hurtige løsninger når det gælder aftensmad, vi har dog også en del i ærmet allerede, fx havregryn :) men også supper, pastaretter, fyldige salater mm. Færdige madkits er aldrig en del af vores "nødplaner"  det skyldes at jeg ikke kan gennemskue hvad der er puttet i dem af underlige ting og sager og så synes jeg det er for dyrt fordi man jo ofte har mange af basisingredienserne i forvejen. I aften har vi dog fået mad lavet udfra en lille kasse der indeholdt alt hvad vi skulle bruge undtagen kød og grøntsager.  Urtekram har nemlig lavet 4 forskellige madkits til børnefamilien som vi har fået lov at prøve. Fordi de er økologiske slipper vi for tilsætningsstoffer, smagsforstærkere, mærklige aromaer og kunstige farvestoffer. Her til aften spiste vi kylling i kanel og karry og det smagte dejligt og blev godkendt af alle. Jeg tilsatte lidt flere grøntsager end i opskriften og fordi vi havde glemt at vi havde inviteret Bedstefar på aftensmad kogte jeg mere perlespelt og blandende i den færdige ret. Jeg valgte den retten med kylling fordi det var den eneste hvor kødet og grøntsagerne ikke var blandet sammen, og da jeg ikke spiser kød er det rart at der ikke skal laves forskellige retter.
Jeg synes ikke det var meget hurtigere at lave den her mad end hvad jeg ellers selv kan finde på, men det var noget nyt og det var rart fordi vi nemt kommer til at køre i det samme igen og igen hvis vi hurtigt skal bestemme os for noget når vi står i butikken. En klar fordel ved denne ret var også at jeg brugte ca. 15 minutter på at forberede den og så havde jeg hele 30 minutter hvor den passede fuldstændig sig selv, så der var god tid til at rydde op og dække bord og bare i det hele taget at få ro over det hele, og det synes jeg er vigtigt fordi vi kom blæsende ind ad døren, og det er ofte sådanne dage vi har særligt brug for nemme løsninger.
Billederne jeg har taget er jeg ikke specielt stolt af, jeg ved ikke lige hvad der skete for mig med den opstilling med kassen bagved, men alt maden er spist så det kan ikke rigtig gøres om.



2 kommentarer:

  1. Jeg synes det ser hammer lækkert ud og det må da prøves. dejligt med nemme løsninger hvor man ved, at der ikke er probbet diverse ting i.

    SvarSlet
  2. Hej Maria
    Ja skulle jeg købe et madkit ville det være økologisk, det gør det trods alt lidt mere gennemskueligt

    SvarSlet