Sider

fantastiske farfar

20 februar 2012

I går blev noget (meget) af dagen tilbragt med at lægge sidste hånd på fastelavnsdragterne. Først var der sy-værksted og senere kom Farmor og Farfar forbi og spisebordet blev forvandlet til maske-værksted. Det var hyggeligt, men jeg fik ikke taget billeder, fordi jeg havde travlt med at male (selvfølgelig) og så tørre maling op (selvfølgelig). Fordi Alberte har så dygtig en Farfar, kom hun i dag afsted som undulat med den fineste maske. For Farfars skyld vil jeg lige nævne at han altså godt ved hvor øjenene sidder på en undulat. Heldigvis for Alberte, kan man sige, men desværre for maskens "troværdighed" sidder hendes øjne ikke på siden af hovedet og hullerne måtte jo placeres så barnet havde en chance for at kigge ud.
Jeg lavede min søn en spiderman-maske ( de sørgelige rester er på billedet) og fik uforholdsmæssig meget ros fra både Alberte og Thomas og mærkede tydeligt at jeg ikke skulle være ked af af mit resultat ikke var helt i samme klasse som Farfars :)
Holgers første fastelavn (og anden) var som Holger og, helt objektivt selvfølgelig, så synes jeg han var så lækker at han sagtens kan vises frem igen.
Det sidste billede er gårdagens aftensmad, her i huset kan børnene nemlig ikke både forvente hjemmelavede dragter og ordentlig aftensmad.





8 kommentarer:

  1. Hvor er han overdrevet nuttet, lille Holger. Aftensmaden ser nu helt fin ud i min optik, og hvor er I heldige med seje bedsteforældre.

    SvarSlet
  2. Hmmmm har jo også lige lavet em undulat men godt nok ikke med så fin en maske - faktisk bare en grøn.....men jeg kan jo nå at lave det om inden den helt STORE fest på lørdag..... Du ved, der hvor vi kører til Sydfyn som et fuglebur;0) men misundelig på masken det er jeg...

    SvarSlet
  3. Det er forbudt at være SÅ nuttet! ;)

    SvarSlet
  4. Årh han er en lækker én ham Holger!

    SvarSlet
  5. Hvor er det fint. Det må jeg huske på, for den lille har allerede proklameret at hun vil være påfugl næste år til fastelavn, så det er om at huske de gode ideer.

    SvarSlet
  6. Ej ham Holger er da lige til at spise:)
    Vi har også selv lige fået en lille Holger, og de små Holger'ere er da bare for dejlige;)

    SvarSlet
  7. Hold da op, hvor er det nogle kære billeder:)

    SvarSlet
  8. Åhhhh.... Skønno Holger. Han skal på ingen måde udstyres med andet end sit skønne jeg. Pas på ham, der komme vidst en pige eller to på besøg i løbet af årene ;-)

    Kh. Carina

    SvarSlet