Mine ting er ret udsatte for tiden, først smadrede Thomas min fine gamle gule sukkerskål jeg havde smykker i, (han er ikke lige typen der tager 15 billeder inden han smider skårene ud, så det er ikke dokumenteret) så var det mit Anne Black fad børnene var fælles om at vælte på gulvet og senest var det min (eneste) parfume som Alberte smadrede. Da jeg hørte "braget" og så hvad der var sket, trak jeg vejret meget dybt og forklarede (bestemt) at jeg var ked af det, fordi den var gået i stykker, at den kostede mange penge som jeg ikke lige havde til at købe en ny og at jeg faktisk også var vred fordi hun igen havde haft fat i den, selvom vi mange gange har talt om at hun skal lade den stå. Alberte var meget brødbetynget og efter hun havde hørt på min enetale, gik hun ind på sit værelse (fik vist lidt trøst af farmand) mens jeg gjorde rent. Da der var faldet lidt ro over gemakkerne kom hun med de 93,5 kroner der var i hendes sparegris og gav mig dem, sagde undskyld og spurgte om vi ikke kunne købe en ny. Nu er det så jeg må indrømme at jeg tog pengene, sagde tak og bestilte en ny parfume (en lille flaske) sammen med Alberte.
Da Thomas hørte jeg havde taget pengene, var han meget uenig og synes slet ikke det er i orden hun skal betale for et uheld.
Lige nu ligger der 93,5 her på bordet, som en lille pige jo har sparet sammen og måske har Thomas ret i det var helt forkert at tage imod dem. Jeg tog dem fordi hun har ødelagt noget, som hun slet ikke var i tvivl om hun skal holde sig fra, jeg synes det var fint af hende, selv at komme frem til at hun kunne være med til erstatte det. Faktisk var hun jo rigtig ked af at hun havde gjort det og jeg tænkte at det for hende også var med til at gøre "skaden god igen". Normalt tager jeg altså ikke penge for smadrede glas, tallerkner, fade osv. og synes også jeg er god til at sige "det er bare ting"
Denne gang blev jeg gal og tog imod en femåriges sparepenge, de ligger lige her og får mig rigtig meget til at føle som hende den onde der altid er i eventyrene.
Hmm...
SvarSletDet er sådan noget man sagtens kan se fra begge sider - men jeg må indrømme, at jeg havde nok også taget pengene
(Og så ville hun nok på mirkuløs vis, have tjent sine penge tilbage igen meget hurtigt og på magisk vis)
Min søn smed konstant alt omkring sig væk, og det resulterede faktisk i at vi til sidst begyndte at tage hans lommepenge der modsvarede tingens værdi, og købte en ny...
Han lærte ganske hurtigt at passe bedre på sine ting...
Er det den pædagogisk korrekte måde? det ved jeg ikke...
Men der er i hvert fald ingen tvivl om at hun har lært noget (også selv om hun sikkert atter engang nok skal pille i noget hun ikke må).
hej Karen Elisabeth
SletTak for din kommentar. Jeg har faktisk overført 100,- til Albertes konto. Så kommer hun ikke til at bruge dem på legetøj men jeg kunne alligevel ikke tage dem :) Jeg var også ret god til at smide ting væk som barn men jeg kan slet ikke huske hvad mine forældre gjorde. Måske skulle de have taget mine lommepenge for når jeg tænker over det er jeg faktisk stadig ret god til at smide ting væk :)
Og JA er er helt overbevidst om at hun igen og igen kommer til at pille i mine ting :)
ja.... Øv!
SvarSletJeg har desværre ikke lige en løsning, for jeg synes at både Thomas og du har ret....Men jeg fornemmer at du er i tvivl, og din mavefornemmelse m¨å sige dig noget siden du skriver et indlæg der viser dårlig samvittighed mellem linjerne...
Ville det være en mulighed at fortælle din datter at du er stolt af hende,og meget glad for at hun har truffet den beslutning at ville være med til at erstatte parfume.. Og så evt. give hende halvdelen af pengene igen?
Kære Naja Luise
SletJeg blev helt glad da jeg læste din kommentar fordi jeg netop fortalte hende hvor fint og betænksomt det var af hende at "erstatte" min parfume så jeg kom lige til at føle mig helt "god" igen. Jeg har besluttet at hun ikke får pengene tilbage, de er overført til hendes konto, jeg vil ikke beholde dem, men tror faktisk det er afsluttet for Alberte nu, hun virker ikke som om hun tænker ikke mere over det, så jeg har besluttet at jeg ikke vil vende tilbage til det ( det gør det ligesom større end det var hvis jeg tager det op igen) Jeg snakkede også med hende om at jeg blev gal og "ked af det" lige da det skete men at det på ingen måde var noget hun skulle tænke mere over. Det er trods alt bare en ting.
Sikke et fantastisk barn (hvilket jo må betyde at den måde I opdrager på virker!). Men om det var rigtigt eller forkert, er jeg slet ikke voksen og ansvarlig nok til at svare på.
SvarSletKære Anne Mette
SletTAK :)
Puha det er en af de svære...
SvarSletFor mig at se har Alberte faktisk fået en brugbar og dyrt købt erfaring med i rygsækken. Og det er okay. Men derfor kan man jo godt være overskuds/overbærende mor som i den nærmeste fremtid enten får forkælet Alberte en smule eller giver hende mulighed for at tjene lidt ekstra lommepenge.
Jeg har jo ikke selv børn, så måske er jeg hård og uretfærdig. Men for mig lyder det som om Alberte har lært noget ret vigtigt som det vil være dumt at gøre om ved at give pengene tilbage. - Så kan man tage voksenhatten på og udligne bagefter.
Kære Ida
SletJeg har også bestemt at hun ikke får pengene tilbage (ihvertfald ikke så hun ved det) hun har en konto de er røget ind på. Jeg må også sige at jeg måske fik det til at lyde større end det var at Alberte gav mig sine penge ( sikkert pga. min dårlige samvittighed) For er der noget hun ikke har, så er det faktisk økonomisk sans. Penge rager hende faktisk ikke ret meget og også normalt deler hun dem gladeligt ud til dem hun synes der trænger. Så måske skulle jeg i virkeligheden have bedt hende beholde dem hvis hun virkelig skulle have lært noget :)
Jeg synes iøvrigt ikke du er hård og uretfærdig :)
Uh, har også haft et par af den slags oplevelser...
SvarSletDen seneste, hvor min 5-årige knækkede 'stikken' på mine brandnye Sanne Nordahl ørestikker, efter jeg meget klart havde bedt hende lade dem være, endte med at hun måtte dække bord resten af ugen. Og derudover aftalte vi, at jeg fik halvdelen af hendes sparepenge, så jeg kunne købe et par nye. (De penge satte jeg ind på hendes bankkonto dagen efter, så de hele tiden været hendes...)
Jeg synes at man i en alder af 5-5½ år gerne må begynde at lære, at tingene har en værdi. Hvad enten det er en materiel værdi eller affektionsværdi.
Kære Sara Marie
SletJeg fulgte dit eksempel og førte 100,- over i dag meget enkelt men følelsen er meget bedre :) Tak
hej Sara Marie
Sletjeg fulgte dit eksempel, pengene er overført ret enkelt, men følelsen er meget bedre, tak :)
Uha da da, ja den er svær.
SvarSletJeg synes du skal fortælle hende at du sætter meget stor pris på at hun vil bruge sine sparepenge på en ny parfume. For det er da rigtig fint at hun sådan kommer med alle hendes penge.
Min søn er en værre Joachim Von and, der er umådelig god til at spare på sine penge. Han er dog samtidig rigtig god til at tilbyde at bruge dem på nye fodboldstøvler, eller tilskud til dyre fodbold stævner. Dette har godt nok hans store interesse, men alligevel, jeg synes det er meget fint at han med det samme begynder at spekulere i om han har nok fødselsdagspenge liggende eller kan nå at spare nok op.
Måske lille Alberte skal have sine penge tilbage igen, jeg ved det ikke. Men kan egentlig godt lide det Sara har gjort! Lad lige høre hvad der sker med de 93,5 kr.
Kære Gaia Cunin
SletJeg gjorde faktisk lidt som Sara og overførte pengene til Albertes konto. Heldigvis sagde jeg ikke kun tak som jeg skriver men udtrykte hvor hvor betænksomt det var af hende at give mig pengene og hvor glad det gjorde mig at hun ville "hjælpe"
Du har ret i at det er en fordel at lære sine børn om penge
Faktisk tror jeg generelt at vi skal arbejde med Albertes økonomiske flair, for hun deler gerne ud af det hun nu har og har som sådan ikke noget forhold til penge. Jeg synes det er en svær balance. Gavmildheden må hun gerne beholde, samtidigt synes jeg nok vi som ansvarlige forældre bør lære hende at penge repræsenterer en vis værdi som det kan have sine fordele at beholde lidt af selv:)
Hvor er I søde :) allesammen og kloge jeg svarer senere men lige nu tak for Jeres kommentarer
SvarSletHvor er hun sød! Jeg havde nu også taget pengene, men nok også ladet hende sove på det, og så give dem tilbage i morgen.
SvarSletHej Camsen
SletHun har faktisk fået dem tilbage, hun ved det bare ikke :)
Hun har ikke nævnt det med et ord :) tror helt ærligt det er ude af hendes verden, hun efterrationaliserer heldigvis ikke på samme måde som os voksne.
Jeg synes du har en ovenud velopdraget datter-med hjertet på rette sted. Hun klarer udfordringer som denne med bravour. Hvordan moderen så videre skal tackle 'sagen' med moneterne, det er straks værre... Ville nok gøre som du- og bagefter måske liste dem tilbage i sparegrisen på magisk vis????
SvarSletKære Søslerier (det er lidt underligt at skrive kære Søslerier :))
Slet1000 tak :)
Ja hun er faktisk helt ok :)
Av, hvor er det ærgerligt.
SvarSletjeg synes, at det er en måde at lære børnene lidt om tingenes værdi. Og jeg tror, at det vil være forkert, at give dem tilbage igen (altså med mindre de bliver listet tilbage på en måde, hvor hun ikke ved det).
Hej
SletJeg har lavet en helgardering. hun har fået dem tilbage hun ved det bare ikke :) de er overført til hendes konto i banken, måske i virkeligheden for min skyld ;)
Alberte er helt og aldeles fantastisk. Var det mig - som det indimellem er med tre små mennesker i husstanden - ville jeg, som anden har foreslået sige til Alberte, at du er vældig stolt af hende, og at det var en stor ting hun gjorde, at tilbyde dig alle hendes penge.
SvarSletDa det stadig er en matriel ting, ville jeg sige tak for tilbuddet, og give hende pengene igen, med en forklaring om, at det der virkelig betyder noget, jo ikke er parfumen, men at hun piller ved dine ting som hun godt ved hun ikke skal. Hvad hvis det var en uerstattelig ting med stor affektionsværdi for dig? Hvad skulle hun så tilbyde dig, når den ikke kunne generhverves ? Det er din fantastiske pige stor nok til forstå, og kan give stof til eftertanke...
Kære Stine
SletHavde jeg holdt hovedet koldt havde jeg gjort som du foreslår. Jeg sagde heldigvis at det er stort at give mig pengene og meget betænksomt af hende osv (kan ikke huske ordlyden) . Jeg har valgt at overføre pengene til Albertes konto hvilket hun aldrig opdager, så på en måde kunne jeg ligeså godt have beholdt dem. "parfumesagen" er afsluttet for Alberte så nu gør jeg ikke mere ved det. Det er ikke fordi jeg ikke kan indrømme en fejl overfor mine børn, jeg har i andre sammenhænge taget situationer op igen og været åben omkring at jeg har tænkt mig om og måske sagt undskyld for noget der ikke var i orden. Det gør jeg ikke denne gang, men næste gang Alberte smadrer noget hun egentlig burde holde sig fra så vil jeg tænke på dig og gribe situationen lidt anderledes an :)
Jeg synes, det er fint nok, at hun giver sine lommepenge. Jeg tror, hun får en god erfaring af, at ens handlinger nogle gange får konsekvenser, der kan mærkes. Det er altså ikke synd for et barn - men tværtimod en god erfaring.
SvarSletOg det er jo ikke forfærdeligt for hende at skulle undvære pengene. Selv om 93,50 er mange penge for en lille pige, kommer hun jo ikke til at gå sulten i seng. I sørger godt for hende og hun får alle sine behov dækket. Hun kan sagtens undvære pengene.
Hvis du giver hende pengene tilbage, sender du tværtimod et signal om, at det er forfærdeligt at være gavmild, og at "vi endelig ikke skal give penge væk, som vi kunne have brugt på os selv".
Kære Amalie
SletTak for din kommentar.
Jeg har bestemt at hun ikke får pengene igen. Du har ret hun mangler bestemt ikke noget :)(alligevel har jeg sat 100,- ind på hendes konto, men hun får det ikke at vide) da jeg skrev igår havde jeg nok i virkeligheden allermest dårlig samvittighed over at jeg blev sur over en "dum" ting. det var da værre hvis hun havde skåret sig. Men nu har jeg det sådan at det er ok at blive vred bare det foregår på en ordentlig måde og det synes jeg egentlig det gjorde. Så hurra for at blogge og hurra for de gode kommentarer :)
Altså Søde Heidi - Jeg vil slet ikke tale hverken for eller imod at Alberte skal være med til at betale... Jeg kunne nok også selv finde på at tage imod pengene - men ville også være vældig i tvivl.
SvarSletNå men det jeg tænkte var at billedet af den smadrede parfumeflaske er så lækkert så det må du kunne få printet, sat i rammer og sælge så du ad den vej kan få penge til en ny parfume ;-)
Du er en fantastisk fotograf...
Knus
Rikke