Både onsdag og torsdag var vi til demonstration i København. Fordi jeg bor i midtjylland var det lidt langt at køre frem og tilbage og vi var nogle stykker, der besluttede at overnatte. Derfor tilbragte jeg natten på vandrehjem og dagene med demonstrationer, heldigvis nåede vi andet end at vifte med skilte og bede Bjarne Corydon om at forhandle.
Jeg boede sammen med et par af mine gode og meget historisk interesserede kollegaer og det var virkeligt både spændende og meget hyggeligt at se vores hovedstad på en anden måde end hvis jeg havde været på egen hånd.
En anden ting, der indtil videre, er kommet ud af alle de faglige møder og busture, er lysten til at begynde at strikke igen.
Jeg er startet blød ud med en poncho til Alberte, hun har selv valgt garn og kan næsten ikke vente med den bliver færdig. Jeg har gjort en indsats i dag, når jeg altså ikke lige havde travlt med at bage snurrer.
Dejligt at høre der kan komme lidt godt ud af denne lockout :) Det ser fint ud det du er ved at strikke, glæder mig til at se det, når det er færdigt.
SvarSletJeg strikker også på livet løs. Og ja jeg tror det er godt for mange lærerværelser trods alt. Vi kender hinanden godt på vores arbejdsplads, men det giver noget at vi i stedet mødes i vores private hjem.
SvarSletHAPS, de snurrer ser gode ud, uhm.
SvarSletSer godt ud - både snurrer og strik. Hos os får vi også lidt socialt ud af lockout'en - vi når hinanden, som der normalt ikke er tid til.
SvarSlet