Sider

fyrtøjet i Odense kæmpe anbefaling

16 februar 2014







så er en god ferie ved at lakke mod enden. Vi har oplevet meget og kunne sagtens snuppe en uge mere. Til de heldige der har ferie i næste uge, eller som har en ledig weekend, de kan bruge i Odense, vil vi komme med den største anbefaling af Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. En eventyrverden bygget over eventyret om den standhaftige tinsoldet.

Det var intet mindre end et fantastisk sted. Et stort hus med mulighed for at lege i de fineste kulisser, høre fortællingen om den standhaftige tinsoldat, klæde sig ud, tegne og male, klippe den fine ballerina i papir, lege i en gammel købmand, servere fine (lege)kager i smukke gamle sofaer, klæde sig ud igen, blive sminket, og så lige klæde sig ud som noget helt nyt. Vi brugte en hel dag derinde og alle hyggede sig.

Som bonusinfo til fædre eller pladeinteresserede mødre kan jeg fortælle at den legendariske moby-disc ligger mindre end 400 meter derfra, Thomas sneg sig væk fra evnetyrene en times tid og kom  meget glad og noget fattigere tilbage.

Nå jeg kan ikke få de rigtige billeder på, så de må komme senere, men anbefalingen den skal I have.





2 kommentarer:

  1. Det er så fin en fortælling. Hvem der bare skulle til Odense.

    SvarSlet
  2. jeg kunne godt tage en tur mere til Odense :) vi fik slet ikke set nok af byen.

    SvarSlet