Jeg er sådan en der bekymrer mig, det har jeg været al den tid jeg kan huske tilbage. Måske er det derfor mine børn endnu ikke har oplevet at se nyhederne. Da jeg var barn, så min far TV-avis uanset om jeg var kommet i seng eller ej og jeg husker ret tydeligt, hvordan brudstykker derfra, var grund til bekymring om krig, oliepriser, atomkraftværker og hungersnød.
For tiden bekymrer jeg mig om mit fremtidige arbejdsliv. Jeg er nemlig stadig lockoutet, jeg er ikke folkeskolelærer, men ansat af staten som underviser på en social og sundhedsskole og selvom man ikke hører meget om os, vi er også omfattet.
Siden første dag i lockouten, har det bekymret mig, at jeg måske, når konflikten er slut, ikke længere er sikret en vis mænge forberedelse.
Jeg kan frygte at kvaliteten af min undervisning ikke længere vil være den samme, jeg kan frygte min undervisning bliver knap så varieret og knap så skræddersyet til de enkelte hold. Jeg ved allerede nu, at det bliver en kamp for mig, hvis jeg til nogle af lektionerne, skal møde eleverne uforberedt, eller med en følelse af "det her ikke er godt nok" men jeg ved også, at jeg nok skal klare det. Hvis jeg altså skal klare det. Min næste bekymring er nemlig at konsekvensen af kortere forberedelsestid er at færre undervisere kan klare samme mængde undervisningsopgaver. Hvad hvis det er mig der ryger på den bekostning?
Jeg ved godt, at vi har fornuftige ledere, der ved en del om hvad det vil sige at undervise, så langt er jeg tryg nok. Jeg ved dog også, at de kan blive presset på økonomien og hvis vi som undevisere ikke længere er sikret forberedelsestid via en arbejdstidsaftale, så er det altså, alt andet lige, lettere at skrue på forventningerne til, hvad vi skal nå på 37timer.
Ja jeg bekymrer mig om mine arbejdsforhold i fremtiden, faktisk bekymrer det mig også en del, hvor mange penge jeg når at komme til at skylde væk, så længe jeg ikke kan få løn, men i stedet må låne af min fagforening. Men alt det er faktisk ingenting i forhold til hvor meget jeg for tiden bekymrer mig for eleverne rundt omkring på landets social og sundhedsskoler.
Den her lockout betyder altså noget for dem. Jeg er sikker på de fleste synes det var helt ok med et par fridage i starten, men for rigtig mange af de elever der går på social og sundhedsskolen kan dette have ret store konsekvenser.
Der er virkelig mange elever, der ikke får undervisning nu og ikke ved hvad det kommer til at betyde for deres uddannelsesforløb. Der er elever der ikke kommer til eksamen i disse dage, hvilket jo betyder de ikke bliver færdige som planlagt og derfor blandt andet, ikke kan starte på arbejde, og det er ikke helt ligemeget om man får elevløn eller rigtig løn. Der er elever der har svært ved at gå i skole, men som er blevet ret gode til det, ved hjælp af vilje, hårdt arbejde, gode klassekammerater, deres lærer og måske en mentor. De elever er også sendt hjem og nogle af dem er jeg bange for vi aldrig ser igen. Det er ikke dem der er flest af, men lige præcis dem, de bekymrer mig allermest.
Sikke et fint indlæg. - Jeg er selv lærer, og af den grund også lockoutet. Så dine tanker, overvejelser og frustrationer har jeg også tæt inde på livet. Jeg var så naiv at tro, at dette max ville tage 1 uges tid... - det frustrerer mig i den grad ikke at vide, hvornår det får en ende. Jeg tåger rundt, får ikke ret meget fra hånden, og føler mig hele tiden klar, men ved bare ikke, hvad det er, jeg er klar til.
SvarSletyderligere er jeg også påvirket af, at dette nu også får økonomiske konsekvenser. jeg havde tænkt, at jeg ikke ville tage lånet, men som tiden går, må jeg også krybe til korset - og oven i købet se frem tilen rentesatster på lånet.
jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du er bekymret for de sårbare studerende. Den situation er jeg heldigvis ikke i på samme måde.
jeg er dog ked af, at jeg i øjeblikket ikke ser mine elever, da vi inden påske havde gang i sociale samværsformer - og nu frygter jeg, at det er en ommer, og tilbage til udgangspunktet, når det bliver hverdag igen.
Lad os håbe, at der snart kommer en løsning. Fornuftig kompromis, tror jeg desværre ikke, vi har i vente...
Kh. Kristina
ja det har bare nogle konsekvenser. Min datter går i børnehaveklasse og en åben uge for hele skolen er blevet aflyst og et projekt med skolehaver hænger i en tynd tråd, for ikke at tale om skolens lejrture. Alt sammen fordi der er nogen der er "stålsatte" jeg synes det er fuldstændigt vanvittigt at man kan stille så ultimative krav og bare nægte at forhandle.
SletI øvrigt føler jeg mig heldig at min "arbejdsgiver" trods alt ikke har hængt mig ud i medierne, der synes jeg godt nok det mås være hårdt at være folkeskolelærer og det bekymrer mig sådan hvilke konsekvenser det kan få på den lange bane. men ja vi håber og laver aktioner, vi kan ikke så meget andet.
Hvor befriende at du tør tage et menings-emne op på din blog. Alle gode tanker i forhold til at nogen vågner op og tager lærerne alvorligt. Enig i dine betragtninger og applaus til dit lockout-badge. Hilsen Marlene
SvarSletTak Marlene, jeg er ikke så meget til "tvungne" lockout T-shirts, lige der melder jeg mig ud af fællesskabet :)
SletSikke fine ord du har sat på dine bekymringer, jeg forstår dig så godt! Det må ikke være rart at gå rundt i uvished og være bragt i en situation, man ikke selv er herre over. Jeg håber på den bedste løsning!
SvarSletKære Maja
Sletdet gør jeg også, ikke bare for min egen skyld men den rigtige løsning er bare så vigtig for mange langt ud i fremtiden. Lige nu håber jeg allermest på at Corydon overvejer at begynde at forhandle med os i stedet for at stille ultimative krav.
Jeg har glædet mig til at læse dit indlæg, siden du skrev, at du arbejdede på et. Der er grunde nok til at bekymre sig! Og du har ikke engang medtaget de bekymringer, man som forældre kan have på børnenes vegne. Det var et klogt og velovervejet indlæg. Og ligesom dig sidder jeg lige nu tilbage som desillusioneret og mismodig lærer.
SvarSletKære Ida, ja det indlæg jeg havde tænkt blev aldrig rigtig til noget :) jeg har en kladde liggende, men det er så laaaang. I stedet fik I det, der faldt mig ind i går.
SvarSletJeg har jo ikke været trukket igennem det samme nedgørende mediecirkus som jer lærere, og har ikke noget konkret bud på hvad statens krav om en anden arbejdstidsaftale vil betyde for mig i dagligdagen, derfor har jeg ikke følelsen af at være desillusioneret og mismodig som lærer/underviser. Jeg er derimod særdeles desillusioneret og mismodig som demokrat og borger.
jeg synes det er rigtig godt det du har skrevet her!
SvarSletDer ER altså også grund til bekymring.
Jeg tænker meget på mine 26 elever i 1.C som nu ikke har modtaget undervisning siden før påskeferien, det er altså ikke godt nok!
Fortsat god kamp, og lad os håbe at vi snart kan passe vores arbejde igen!
Det er virkelig godt skrevet. Kan godt forstå du bekymrer dig.
SvarSletJeg er social og sundhedsassistentelev, på en sosu skole, og er derfor også ramt af lockout fordi mine lærere som dig ikke kan undervise. Det er en meget mærkelig følelse. Og selvom vi nu er blevet sendt i praktik igen, ville jeg nu hellere være i skole, for at få den nødvendige teori. Men nu må vi hvornår det sker!