Siden sidst

Jeg har jeg haft "problemer" med mit billederedigeringsprogram. Ikke et eneste billede (mere) kunne jeg klemme ind, derfor er det lidt tid siden jeg har været her sidst. Nu er der blevet ryddet (lidt) op i billederne, så der er plads til (lidt) flere.

Siden sidst, har vi holdt fødselsdag og det lykkedes mig at bage mislykkedes kanelsnurrer, heldigvis smagte de ok.

Alberte har haft et par hjemmedage med ondt i maven, derfor passede det perfekt at Sylvanian Families sendte hende nyt til samlingen. Alberte leger generelt ikke ret meget med legetøj, men hendes samling af de små dyr er efterhånden ret stor. Det ærger mig lidt, når det bare står uden at blive brugt. Det kunne en ny kano og en sygedag heldigvis lave om på.

Kanoen er egentlig en del af en ny serie der hedder "vinter i eventyrland" Det synes Alberte var underligt, for som hun sagde "er det rimeligt svært er sejle i kano, når vandet er frosset til is om vinteren" Kanoen passede, for hende, meget bedre til sommer og camping og lejrskoler, så det blev den brugt til. Alt blev fundet frem og sorteret og stillet op, og de dyr der ikke var i skole, passede kagebutikken eller klædte om, de var på lejrtur og nu er det hele blevet interessant lidt igen.

hindbærkrans

Denne ferie er virkelig gået i kage for os, fredag var ingen undtagelse.
Jeg blev kraftigt inspireret af Meyers klipkrans fra Meyers Bageri med æblemarmelade og remonce. Det er godt jeg ikke har tid til at bruge formiddagen til at læse i kogebøger til hverdag.

Vi lavede vores egen version med hindbær. Egentlig er det bare en god bolledej der rulles til et aflangt stykke. På midten lægges en god hindbærmarmeladen (der ikke er kogt for længe) og en stribe remonce rørt af sukker, smør og marcipan.
Dejen foldes over fyldet og den samles til en krans, som efterhæver og pensles med æg. Vi dryssede med rørsukker inden den kom i ovnen og spiste den lun til en kop te.

Det var noget værre snask at spise og servietter var påkrævet,  med den smagte ret godt.

TANK

Her i ferien havde vi egentlig planlagt en tur til Aros, men mange andre end os havde fået samme tanke, så vi bestemte os for at komme igen en anden dag.

I stedet smuttede vi omkring TANK i Mejlgade, som er en lille Kunstshop der sælger, print, tegninger, bøger og lidt andre fine sager. Den er lille, hyggelig og inspirerende og priserne er overkommelige.

Vi havde god tid til at kigge os omkring,  det er nemligt muligt at pacificere børnene med et godt stykke kage ( og mobiltelefonen) Vi nåede nu også en kop kaffe og den kan også anbefales, jeg synes det er ret god stil at deres cafelatte mm, som udgangspunkt er med doubleshot espresso.

Denne gang forelskede vi os i et print af Rune Christensen. Det er nu hos rammemanden og vi glæder os til at få det tilbage sammen nogle andre fine sager der også skulle rammes ind.

Mette Blomsterbergs kanelsnegle

tegninger og starwars. Det er stort set hvad vores lørdag er gået med.

Thomas har været til plademesse så vi har været alene hjemme. Alberte så Mette Blomsterberg i TV og blev inspireret til at bage kanelsnegle. Jeg plejer at være til Meyers snurrer, men jeg må sige at disse snegle bestemt også er gode. Der er både vanille, tørret ingefær, kardemomme og kanel i selve dejen, måske er det det der gør udslaget.
Remoncen var der rigeligt af, også efterfølgende, i både køkken, på tøjet og på badeværelset, hvor der blev vasket hænder.
De færdige snegle er der ingen billeder af, da vi nåede dertil var det blevet for mørkt til at fotografere. Men opskriften kan anbefales.

Edvard

Vi har været en tur på Aros  hvilket vi havde glædet os enormt til. Vi skulle selvfølgelig se Edvard Munch udstillingen.
Albertes klasse har i tiden fokus på fortællinger og har blandt andet skulle finde fortællinger i Edvard Munchs "livets dans". Derfor havde jeg en helt bestemt forestilling om hvordan hun og jeg skulle snakke os igennem en hel udstilling af historier. Den forestilling ændrede sig brat, da barnet som det første udbrød, højt, " du mener bare ikke vi skal gå og kigge på alle de gamle møgbilleder, kan vi ikke bare finde cafeen"
Selv om jeg meget myndigt svarede "jo det mener jeg" så lad mig bare sige, at det var godt vi ikke havde booket en dobbelttid.

Heldigvis varer udstillingen til midt i februar, så måske når vi den igen, uden børn.